Hvad siger folk om "Emilio og Pumaen"

Vi har efterhånden spillet vores show for rigtig mange mange børn og deres lærerer eller forældre.

Vi har fået en del virkelig dejlige tilbagemeldinger på dette show, der siger noget om hvordan børnene bliver fanget af musikken og historien. Det synes vi fortjener at blive delt.

Super fed oplevelse og musik man kun kan blive glad af. Indlevende musikere og gode lydeffekter

Super velklingende og fængende musik, børnene elskede det og ville gerne høre det igen og igen.

Helt i top! Tusind tak for en rigtig god koncert-oplevelse.

 

Gruppen formåede at tryllebinde og begejstre børnene med deres show, hvor der faktisk ikke eksisterede en “scenekant”. Super godt at alle børnene blev involveret med både sang, spil og dans.

Børnenes kommentarer: Mega god koncert, sjovt at få lov til at synge og spille med og lege Anakondaslange og at gå rundt i salen, sjovt at de voksne havde huer og kostumer på, god og spændende historie til musikken, de var dygtige til at spille og synge.

Meget god og overbevisende musikalsk præstation med en masse af “godt humør og overskud”